David Ricardo Quiroga-Martinez
En neuronal mekanisme for auditiv fantasi
Nogle kan ved fantasiens hjælp forestille sig lyde, andre kan ikke. Men hvordan regulerer hjernen oplevelsen af lyde, som ikke kommer udefra? Og er der en mekanisme, som kan udnyttes til behandling af mennesker med lyd-hallucinationer? Det skal et nyt forskningsprojekt afdække.
David vil finde mekanismen bag fantasiens lyde
Den såkaldt auditive fantasi er vidt forskellig fra person til person og dertil gådefuld. Vi ved ikke, hvordan hjernen regulerer forestillingen om lyd, men det vil postdoc David Ricardo Quiroga-Martinez fra Institut for Psykologi på Københavns Universitet finde ud af.
Med sin nye forskergruppe vil han undersøge fænomenet både hos raske mennesker og patienter med skizofreni. Og det langsigtede mål er en behandling med magnetisk stimulation af hjernen til mennesker, som er plaget af for eksempel indre stemmer.
Afsættet er et tidligere studie, hvor David Ricardo Quiroga-Martinez har opdaget en sammenhæng mellem en bestemt slags hjernebølger, alfa-bølger, og den auditive fantasi. Hjernebølger er elektriske svingninger i hjernen, som afspejler neuronernes aktivitet, mens alfa-bølger forbindes med en vågen, men mentalt afslappet tilstand, hvor neuronerne ikke er så aktive.
”Vi fandt en sammenhæng, som tyder på, at alfa-bølgerne er en slags gatekeeper for fantasien. Når aktiviteten af alfabølger har en høj grad af synkroni på tværs af hjernen, er der mere ro på den auditive fantasi end ved en lav grad af synkron alfa-bølge aktivitet,” fortæller han.
”Hvis det er tilfældet, at alfabølgerne regulerer den auditive fantasi, er det måske en mekanisme, som er forstyrret hos mennesker med lyd-hallucinationer,” forklarer David Ricardo Quiroga-Martinez.
I studiet vil han udvikle en forskningsplatform. Ved hjælp af en elektroencefalograf, en slags badehætte med elektroder, vil han registrere alfa-hjernebølger fordelt over hele hjernen hos både raske mennesker og patienter med skizofreni.
Desuden vil han måle aktiviteten i de enkelte neuroner hos patienter, der allerede får målt deres hjerneaktivitet ved hjælp af implanterede elektroder forud for en epilepsioperation.
”Det er en unik kombination af metoder, som jeg har store forventninger til, og som også kan anvendes af andre forskere,” siger han.
I begge tilfælde lytter forsøgspersonerne først til et musikstykke, og når musikken stopper, bliver de bedt om at forestille sig, at musikken spiller videre.
David Ricardo Quiroga-Martinez vil også undersøge, hvor ofte folk opfatter, at der er tale i støj, selvom der i virkeligheden kun er støj.
En helt tredje teknologi er i spil i forhold til at udvikle en behandling: Transkraniel magnetisk stimulation (TMS), som i dag bl.a. anvendes til behandling af depression. Patienten sidder i en stol, og en stor magnetisk spole placeres ud for det område af hjernen, som skal behandles. Korte magnetiske impulser inducerer en svag elektrisk strøm, som kan påvirke aktiviteten i de neurale kredsløb.
Teorien er, at TMS kan bruges til at fremkalde mere alfa-bølge aktivitet og dermed mindske lydhallucinationer hos patienter, der for eksempel hører stemmer.
På lang sigt håber David Ricardo Quiroga-Martinez også at kunne koble sine metoder med computer-modellering af, hvad der sker i hjernen. Men lige nu glæder han sig til at komme i gang med projektet.
”Jeg har længe drømt om at oprette min egen forskningsgruppe. Og jeg glæder mig til at arbejde sammen med gruppen og til at registrere hjernesignaler sammen med patienterne. Det er altid fascinerende at observere hjernens aktivitet,” slutter han.
Alder: 36
Uddannelse: Bachelorgrad i musik, EAFIT University, Medellín, Colombia, kandidatgrad i musikpsykologi, University of Sheffield, Storbritannien, Ph.d. i klinisk medicin (neurovidenskab), Aarhus Universitet, Danmark
Nuværende beskæftigelse: Forsker ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet
Fokus: Auditiv arbejdshukommelse og fantasi. Hvordan hjernen kan fastholde og bearbejde lyde mentalt.
