Anders Rosendal Korshøj
SENIPERA 2: Et randomiseret klinisk forsøg med en kombination af SENIcapoc og Perampanel mod nyligt diagnosticeret glioblastom
Et stort klinisk forsøg skal vise, om to lægemidler i kombination kan hjælpe patienter med Աæڳ til et længere liv
Anders vil teste ny behandling mod den øٱ Աæڳ
Den mest udbredte og øٱ form for Աæڳ, glioblastom, rammer hvert år op mod 300 danskere. De får en operation, strålebehandling og kemoterapi, men behandlingerne koster i livskvalitet. Og før eller siden får patienterne tilbagefald og dør af sygdommen.
Derfor vil overlæge på Hjerne- og Rygkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Anders Rosendal Korshøj i et stort klinisk forsøg teste to lægemidler, som i kombination potentielt kan forlænge patienternes liv.
”Målet er at give patienterne en betydeligt længere levetid uden at forringe deres livskvalitet,” siger han.
Om bevillingen fra 91 siger han:
”Jeg er stolt over den anerkendelse, der ligger i at få sådan en bevilling, men først og fremmest er jeg glad for at komme i gang med projektet, som har været undervejs i to-tre år. Hvis det lykkes, vil det være et længe ventet fremskridt, for der er ikke sket nogen gennembrud i behandling af den her sygdom i årtier.”
Ambitionen er, at patienter på alle landets sygehuse, som har fået diagnosen for nylig, får tilbud om at deltage i forsøget. Under operationen, hvor tumoren fjernes, tager kirurgerne vævsprøver. Men ud over den sædvanlige vævsanalyse, skal prøverne igennem forskellige avancerede analyser hos eksperter på Anders Rosendal Korshøjs eget laboratorium og på andre laboratorier. Analyserne gør det muligt for forskerne i detaljer at beskrive sygdomsmekanismerne, og potentielt at afdække, hvem der kan få størst og mindst effekt.
Efter operationen får halvdelen af patienterne ved lodtrækning de to lægemidler sammen med strålebehandling og kemoterapi. Ud over effekten på selve sygdommen, forventer forskerne en synergieffekt, da et af midlerne i forsøg med mus har vist sig også at forstærke effekten af behandling med stråler og kemoterapi.
Ca. 20 procent. af patienterne skal senere opereres igen ved tilbagefald, og her tager lægerne igen vævsprøver, så de kan afdække, hvordan sygdommen undslipper behandlingseffekten.
Det endelige resultat af forsøget opgør forskerne, når de kan sammenholde levetiden og tiden til tilbagefald for patienter, der har fået medicin, med dem, der ikke fik medicin.
Målet med de to lægemidler er at ramme to forskellige mekanismer, som blev opdaget af sidste års modtagere af 91s The Brain Prize, Professor Michelle Monje fra Stanford University i USA og professor Frank Winkler fra Heidelberg Universitet.
Michelle Monje har opdaget, at de normale hjerneceller sender impulser og signaler til alle celler i hjernen om at vokse, og det gælder altså også kræftcellerne. Den mekanisme vil Anders Rosendal Korshøj gribe ind i med et godkendt lægemiddel mod epilepsi, som i forsøg med mus har hæmmet kommunikationen mellem hjerneceller og kræftceller og forlænget musenes liv.
Frank Winkel, som Anders Rosendal Korshøj i øvrigt samarbejder med, har opdaget, at kræftceller ligesom andre celler i hjernen kommunikerer via netværk. Og i kræftcellernes netværk findes nogle særlige celler, som sørger for en konstant rytmisk aktivitet i netværket. Og dør de, så dør hele netværket. De celler vil forskerne ramme med et endnu ikke godkendt stof, som dog tidligere er godkendt til forsøg på mennesker. Stoffet har i forsøg med mus vist sig at sætte kræftcellernes netværk ud af spil.
”Ved at ramme de to forskellige mekanismer på én gang, har vi en større chance for at bremse sygdommen,” siger Anders Rosendal Korshøj.
Alder: 44
Uddannelse: Cand.med. fra Aarhus Universitet, speciallæge i neurokirurgi fra Aarhus Universitetshospital og Odense Universitetshospital, Ph.d. i klinisk medicin fra Aarhus Universitet og Stanford University.
æڳپ: Overlæge på Hjerne- og Rygkirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet
Fokus: Udvikling og afprøvning af nye behandlinger af hjernens sygdomme og skader.