91

91 på Folkemødet 2026

Folkemøde 2026
11–12 juni 2026

Når 91 deltager på Folkemødet 2026, sætter vi fokus på aktuelle temaer inden for hjernen og mental sundhed.

I år inviterer vi til samtaler om søvn, afhængighed og autisme – og om, hvordan forskning kan bidrage til bedre livskvalitet og nye løsninger for mennesker, der lever med neurologiske og psykiatriske udfordringer. Det sker fredag den 12. juni fra kl. 9.30 i Folkets Debattelt, J31.

Derudover afholder vi i samarbejde med SDU en debat om Danmarks sundhedsdata. Her vil vi undersøge, om den stigende skepsis over for datadeling på sociale medier risikerer at smitte af på danskernes villighed til at dele deres sundhedsdata. Det sker torsdag den 11. juni kl. 14.00 i SDU’s telt, J20.

Vi glæder os til at møde dig på Bornholm – og til at dele viden, perspektiver og inspiration!

 

Torsdag den 11. juni
Lokation: J20


Kl. 14.00 – 14.45: Vil du dele? Sundhedsdata i mistillidens tidsalder

Smitter kampagner om datadeling på sociale medier af på vores villighed til at dele sundhedsdata?

Datadeling er en stor del af vores hverdag. Når vi streamer musik, shopper online eller tracker vores træning, deler vi data og får til gengæld anbefalinger og oplevelser skræddersyet til os. Danmark er en stormagt, når det kommer til sundhedsdata. Deling af sundhedsdata muliggør videnskabelige gennembrud og bedre behandling til gavn for patienter. 

I takt med sociale mediers voksende indflydelse er vi blevet mere bevidste om, hvad vi deler, og hvem vi deler det med. Skandaler, techgiganter og voksende skepsis præger i stigende grad den offentlige samtale. Det er både forståeligt og nødvendigt. Men smitter skepsissen af på danskernes villighed til at dele sundhedsdata til forskning? 

I denne debat træder vi et skridt tilbage fra den tekniske diskussion om systemer, registre og dataadgang og stiller i stedet det mere grundlæggende spørgsmål: Hvordan fastholder vi danskernes tillid til at dele sundhedsdata til forskning?

Eksperter

Sofus Reesen, Giv-Et-År-engageret, Ungdomsøen

Camilla Ganzhorn, Direktør, ADHD-foreningen

Anton Pottegård, Professor, Syddansk Universitet

Moderator

Christian Bennike, Forfatter og journalist, Weekendavisen


Fredag den 12. juni 
Lokation: J31


 

Afhængighed folkemødet 2026

Kl. 9.30 – 10.15: Når belønning bliver afhængighed

Hvad sker der i hjernen ved afhængighed – og hvad har snus, lattergas og opioider med det at gøre?

For mange unge bliver hjernen hver dag mødt af små, hurtige stimuli, der giver energi, ro eller belønning – nikotin, koffein, lattergas eller konstant digital stimulation. Det kan føles harmløst i øjeblikket. Men i hjernen aktiveres nogle af de samme belønningsmekanismer, som også spiller en rolle ved afhængighed af stærkere rusmidler som opioider.

På dette event dykker vi ned i, hvordan rusmidler påvirker hjernens belønningssystem – og hvorfor netop unge hjerner kan være særligt sårbare. Vi ser på, hvordan vaner opstår, hvornår de bliver til afhængighed, og hvad forskningen egentlig siger om de produkter, mange ikke engang opfatter som “rigtige” rusmidler.

Eksperter

Professor Anders Fink-Jensen, Københavns Universitet
Behandlingskoordinator KABS Valby, Stiven Højdenborg Larsen

Moderator

Line Friis Frederiksen


 

autisme på folkemødet 2026

Kl. 10.30 – 11.30: Autisme - Forståelse, myter og mennesket bag diagnosen

Autisme er mangfoldigt – og ofte forbundet med mange myter og misforståelser.

Kom og få et nuanceret indblik i autisme gennem både faglig viden og personligt perspektiv. Vi sætter fokus på, hvad autisme er, hvordan diagnosen stilles hos børn, og hvordan verden kan opleves, når hjernen bearbejder sanser, relationer og kommunikation anderledes.

Med afsæt i autisme-diagnosen sætter arrangementet fokus på barnet, der får diagnosen – og på den familie og de omgivelser, der lever med den hver dag. Vi giver konkrete eksempler på, hvordan øget forståelse og justeringer i hverdagen kan skabe bedre trivsel for hele familien og deres omgivelser.

Eksperter

Marie Tolstrup, klinisk psykolog 
Anne Mette Kirk, journalist og forfatter

Moderator

Line Friis Frederiksen


 

Folkemødet om søvn

Kl. 11.45 – 12.45: Hjernen i en digital hverdag – derfor er søvn så vigtig!

Vores hjerner er konstant på arbejde. Derfor er søvn vigtigere end nogensinde, og det gælder både børn, unge og voksne.

Mange af os sover i dag mindre end anbefalet. Telefoner, tablets, tv og sociale medier kan gøre det sværere for os at falde til ro, og det kan påvirke både humør, koncentration, læring og mental trivsel i hverdagen. Men søvn er ikke bare “pause” fra dagen. Mens vi sover, arbejder hjernen på højtryk med at sortere indtryk, lagre minder og lade kroppen op igen. Det kræver både ro og tid.

På dette event dykker vi ned i, hvad der sker i hjernen under søvn, hvorfor søvn er så vigtig for trivsel og læring, og hvad forskningen siger om konsekvenserne af for lidt eller afbrudt søvn. Vi ser også på, hvordan skærme og digitale vaner påvirker søvnen – og hvad man selv kan gøre for at hjælpe hjernen med at koble af.

Eksperter

Birgitte Rahbek Kornum, Professor Københavns Universitet
Naja Hulvej Rod, Professor Københavns Universitet

Moderator

Line Friis Frederiksen


 

Information

Lokation
J20 SDU's telt og J31 Folkets Debattelt
Dato og tidspunkt
Torsdag den 11. juni kl. 14:00 – 14:45 i telt J20 og fredag den 12. juni kl. 9.30-12.30 i telt J31