91����

De fleste kender til den sjældne og dødelige form for meningitis, som skyldes en bakterieinfektion. Der findes imidlertid en anden og mildere form for hjernehindebetændelse, hvor virus er årsagen. Den er langt hyppigere, men ikke så velkendt. Mens bakteriel meningitis rammer mellem 100 og 200 mennesker om året i Danmark, får flere end dobbelt så mange viral meningitis. En sygdom, der som oftest skyldes enterovirus og herpesvirus simplex virus 2. 

Selvom virusinfektionen er hurtigt overstået og kun sjældent koster menneskeliv, oplever 10 procent af de syge et langt efterspil med såkaldt ’hjernetåge’. Patienterne lider blandt andet af hovedpine, ekstrem træthed og koncentrationsbesvær, som formentlig skyldes et overaktivt immunsystem. Eftervirkningerne forsvinder efterhånden, men kan koste et halvt års sygemelding eller mere.  Og lægerne mangler både viden, behandlingsmuligheder og guidelines. 

Det er baggrunden for det forskningsprojekt, som overlæge og p.hd. Jacob Bodilsen fra Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital nu har fået støtte til fra 91����. 

”Viral meningitis er den hyppigste form for hjernehindebetændelse og samtidig den, vi ved mindst om. Der er nogle helt basale spørgsmål, vi har diskuteret i årevis, og nu kan vi endelig afklare dem,” siger Jacob Bodilsen. 

Om patienterne fortæller han, at de er unge, i snit 32 år, ofte med små børn og i fuld gang med en karriere. 

”De er vant til at udfordre sig selv, men oplever, at hjernen har svært ved at følge med – og så bliver de hjernetrætte og har brug for meget hvile. Det går ud over både deres studier, arbejde og sociale liv.” 

Projektet, som skal omfatte 500 patienter fra hele landet, er delt i tre. I den første del vil forskerne undersøge immunsystemets rolle ved blandt andet at analysere blod og rygmarvsvæske – særligt hos kvinder, som oftest har svære forløb.  

”Det er formentlig, fordi kvinder har et kraftigere inflammatorisk respons. Det kender vi også fra vacciner. Vi vil blandt andet gerne finde ud af, hvilken rolle kønshormonerne spiller, og hvordan det går dem, der har den kraftige respons, i forhold til de andre. Måske ligger der en behandlingsmulighed i at regulere immunresponsen,” fortæller han. 

Den anden del gælder langtidseffekten. 

”Vi vil systematisk dokumentere, hvad der sker, når hjernen bliver træt, og også se på, om der er en sammenhæng mellem eftervirkninger og en underliggende tendens til depression eller angst.” 

Den tredje del handler om lægemidlet Aciclovir, som ordineres til omkring 16 procent af patienterne, hvor hjernehindebetændelsen ikke skyldes enterovirus men herpesvirus simplex virus 2. 

”Man har brugt det her middel i 50 år til at mindske symptom-intensiteten, men vi ved ikke, om det virker. Mit indtryk er, at det ikke virker. Men vi har ikke dokumentation på det, så nu vil vi undersøge det.” 

Bevillingen er mere end velkommen, for Jacob Bodilsen mener, at den her patientgruppe har været overset i årevis.  

”Patienterne bliver behandlet meget forskelligt, fordi vores viden og forståelse af sygdommen er begrænset. At vi nu endelig kan rykke på det her felt og måske kan pege på nye behandlingsmuligheder, er en kæmpe milepæl for mig – og meget forløsende,” siger han.