91����

Nogle mister med alderen deres skarpe hjerne, mens andre beholder deres vid og bid. Forskerne ved ikke hvorfor, men Naiara Demnitz, ph.d. i psykiatri og forsker på Hvidovre Hospital, har en hypotese: Forskellen kan ligge i, hvor effektivt hjernevæsken bevæger sig i hjernen, når vi ældes. Om det er rigtigt, vil hun nu undersøge i et stort studie med støtte fra 91����.

”Det her er en fantastisk mulighed for mig til at forske i stor skala for at udvide vores forståelse af, hvordan en sund hjerne kan bevares også i alderdommen,” siger hun. 

Med en ny metode vil hun undersøge, hvor effektivt hjernevæsken flyder hos 450 raske ældre mennesker, og om der er en sammenhæng med hjernens kognitive funktion. Samtidig vil hun i et lodtrækningsforsøg blandt 90 ældre undersøge, om tre måneders aerobic kan få hjernevæsken til at flyde bedre, og om det kan understøtte, at de ældre bevarer deres kognitive kapacitet. 

”Vi ved, at motion har betydning for, hvordan hjernen ældes, men vi ved ikke hvorfor. Jeg vil gerne finde en mekanistisk forklaring, for så kan vi bedre arbejde målrettet med motion, som påvirker hjernen.”

Den nye metode, Naiara Demnitz vil anvende, er udviklet af forskere fra Leiden Universitet i Nederlandene. De har vist, hvordan en såkaldt 7T MRI-skanner, hvis magnetfelt er mange gange kraftigere end en ’almindelig’ MR-skanner, kan bruges til at zoome ind på helt små områder af hjernen og måle, hvordan hjernevæsken bevæger sig. 

Den eneste skanner af den type i Danmark findes på Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital, hvor Naiara Demnitz forsker.

”Med denne metode kan vi undersøge, om hjernevæskens flow hænger sammen med hjernens funktion og struktur hos ældre mennesker.” siger Naiara Demnitz. 

Ophobning af affaldsstoffer i form af protein-stumper i hjernen ses hos mennesker, hvis hukommelse fungerer dårligere med alderen, og er også en markør for blandt andet Alzheimers sygdom. 

Den gruppe på 450 ældre, som Naiara Demnitz vil invitere med i studiet, er etableret af forskere på Bispebjerg Hospital for ti år siden. LISA hedder den. 

”Gruppen er helt unik, og den er årsagen til, at jeg kom til København for at forske. De ældre er jævnligt blevet grundigt undersøgt bl.a. med hjerneskanninger, så vi har et stort datasæt om dem og om deres helbred og livsstil,” fortæller Naiara Demnitz. 

En del af de ældre passer på definitionen superagers, der er kendetegnet ved kun at have ganske få tegn på kognitiv tilbagegang med alderen. Og dem er Naiara Demnitz særligt interesseret i, fordi deres livsstil og adfærd måske påvirker effektiviteten af hjernens rensesystem. Og måske er det studiet af deres hjerner, som kan afsløre, hvordan man beholder sin skarpe hjerne.  

”Jeg har arbejdet med aldring siden min ph.d., og har altid været optaget af hjernens plasticitet. Det er fascinerende, at vi med vores livsstil og adfærd kan påvirke hjernens kemi og struktur,” siger hun.

”Vi taler ellers ofte om sygdom og forfald, når vi taler om aldring, men jeg vil hellere fokusere på, at vi kan gøre noget for at bevare den kognitive kapacitet.”