91����

Når Petrine Wellendorph møder ind på Københavns Universitet om morgenen, kan hun vælge mellem to kontorer: Det ene tilhører hendes forskningsgruppe – Wellendorph Lab – der forsker i neurofarmakologi. Det andet tilhører den lille biotek-virksomhed Ceremedy, hvor nogle af resultaterne fra hendes forskning er ved at blive afprøvet i en kommerciel sammenhæng 

”I min forskningsgruppe får forskerne mulighed for at rotere mellem forskningsgruppen og virksomheden, så de kan få afprøvet, hvad det vil sige at arbejde i biotek-miljøet,” siger Petrine Wellendorph og uddyber: 

”Det fungerer rigtig godt, for på den måde kan man prøve biotek-miljøet, som er tættere på medicinalindustrien, og hvor mange inden for mit felt vil ende med at arbejde.” 

For sit arbejde med at integrere akademisk og kommerciel forskning samt andre gode initiativer har professor Petrine Wellendorph fra Københavns Universitet netop modtaget 91����s Scientific Enrichment Prize for 2026. Prisen gives til en forsker, der har sat særlig fokus på at skabe diversitet i sin forskningsgruppe.  

Petrine Wellendorph har bidraget til diversiteten ved at rekruttere forskere med så forskellige baggrunde som kemi, strukturbiologi, biofysik og in-vivo forskning – og flere af forskerne i hendes gruppe er udlændinge.  

I 2018 etablerede Petrine Wellendorph desuden en lille spin-out virksomhed, Ceremedy, med udgangspunkt i sin gruppes forskning. Virksomheden har lokaler i samme bygning som hendes forskningsgruppe og deler laboratoriefaciliteter med den. Der er også åbnet mulighed for, at man som forsker kan rotere mellem forskningsgruppen og virksomheden; for eksempel ved at tage orlov fra sin ph.d. for at prøve at arbejde i virksomheden. 

Hvordan har dine erfaringer været med at kombinere den akademiske og den kommercielle forskning? 

”Det fungerer rigtig fint. Vi får også brudt nogle barrierer, fordi man som universitetsforsker på tæt hold kan se, hvad det vil sige at arbejde i en biotek-virksomhed. Nogle af mine medarbejdere er blevet i firmaet, andre har været frem og tilbage mellem universitetsforskningen og firmaet, og andre er fortsat et helt andet sted.  

Flere af de syv ansatte i Ceremedy i dag kommer fra min eller min kollegas forskningsgruppe, som også er med i firmaet. Det har gjort det nemt at udveksle idéer og har styrket samarbejdet begge veje. Det giver en god dynamik, at virksomheden er tæt på universitetet. Forskerne kan prøve at snuse til industrien, og universitet har glæde af at komme tættere på industrien. Og Ceremedy har stor glæde af, at der er mange kloge folk på universitetet, som man kan vende problemstillinger med.” 

Hvordan kan et konkurrencepræget forskningsmiljø kombineres med at give plads til diversitet? 

”Selvfølgelig konkurrerer vi med andre om at være først med resultater eller være først til at forstå sammenhænge, men internt i forskningsgruppen skal der ikke være konkurrence. Ved at sætte forskellige fagligheder sammen synes jeg, at vi højner den fælles ekspertise, så vi tilsammen kan meget mere. Det dæmper også den interne konkurrence, at vi er forskellige, og at alle har hver deres rolle.  

Det kan godt være, at jeg kunne lave bedre forskning, hvis der var benhård konkurrence i min gruppe, men det har jeg ikke lyst til. Så må vi hellere publicere i tidsskrifter, der er lidt mindre prestigefyldte, hvis det til gengæld har været en sjov og konstruktiv proces.  

Jeg prøver at tænke langsigtet, for jeg kan se, at åbenhed over for diversitet giver det bedste forskningsmiljø. Jeg er meget åben over for, at mine ansatte skal have det på forskellige måder for at få det til at fungere for dem hver især. Nogle har små børn og sover dårligt. Andre er stressede over, at deres post doc-bevilling snart løber ud. Det skal håndteres forskelligt.” 

Hvad kræver det af dig som leder, når du skal lede så forskellige mennesker? 

”Når vi arbejder sammen i gruppen, er hierarkiet meget fladt, og vi snakker meget sammen på tværs. Det kan jeg godt lide, for det fremmer den kultur af åbenhed, som jeg gerne vil have. Det kræver, at jeg er opmærksom og kan rumme de forskelligheder, der er i gruppen. Men udadtil kan jeg stadig godt være den, der tager en beslutning og tegner gruppen.” 

Hvordan har dine medarbejdere reageret på, at du giver plads til forskellighed? 

”Jeg føler, at det har givet en ret god fortrolighed i gruppen. Jeg har indtryk af, at de ikke er bange for at komme til mig, hvis noget presser sig på. De kommer også til mig, hvis de gerne vil videre til en anden stilling og beder mig om at skrive en anbefaling. Vi er ret transparente, og der er ikke noget hemmelighedskræmmeri.” 

Hvor stammer din interesse for diversitet fra? 

”Jeg har altid haft interesse for at bringe mange fagligheder og personligheder sammen. Jeg er vokset op på en gård ude på landet og er den første rigtige akademiker i familien. Måske derfor har jeg altid haft nemt ved at snakke med folk med mange forskellige baggrunde, og jeg kan godt lide at koble mange fagligheder sammen. Det giver mig masser af energi at kommunikere på tværs.  

Tidligt i min forskningskarriere blev jeg medlem af Det Unge Akademi, som er en sammenslutning af forskere fra alle grene af videnskaben. Derigennem startede vi Videnskabsklubben, som er et tilbud til børn om at gå til forskning i fritiden.” 

Hvordan vil du arbejde videre med diversitet? 

”Jeg har lige fået en større bevilling fra Novo Nordisk Fonden, så derfor er der nu mulighed for at tænke lidt større og nyt igen. Der er kommet nye partnere med, så det vil også tilføre flere fagligheder. Og vi vil samtidig få mulighed for at udveksle studerende mellem Danmark og USA.  

Jeg håber også, at jeg kan inspirere andre forskningsledere til at tage flere fagligheder ind og ikke være bange for, om der er nogle i gruppen, der ved mere end én selv. For så bliver man bredere rent fagligt, og på den måde kan man også blive mere konkurrencedygtig.”