91����

Når kedsomheden rammer eller opmærksomheden forsvinder, flyder tankerne frit og kredser om fortid og fremtid tilsyneladende uden at have krog i den fysiske verden. Vi dagdrømmer eller ”falder i staver”. På engelsk hedder det ”mind-wandering”. Faktisk finder tankerne deres egne veje i mellem 30 og 50 pct. af vores vågne tid. Og det er godt. For mind-wandering forbindes blandt andet med kreativitet og problemløsning.

Vi ved en masse om dagdrømme, men én ting har vi fået galt i halsen. I mange år har man både inden for forskningens verden og i almindelighed betragtet de flyvske tanker som værende uden forbindelse til kroppen. Men et helt nyt studie afslører nu, at signaler fra kroppens indre kan præge tankerne i betydelig grad. 

Baseret på data fra hjerneskanninger af flere end 500 danskere, har et internationalt hold af forskere opdaget, at frit flydende tanker en del af tiden kredser om kropsfornemmelser og signaler fra kroppens organer. En knurrende mave, et hastigt bankende hjerte eller et anstrengt åndedræt påvirker tankerne og skaber også en følelsesmæssig reaktion. Forskerne kalder fænomenet for ”body-wandering”, krops-vandring.

”Vores studie viser, at der er en hidtil overset forbindelse mellem hjernen og kroppen, som er påvirket af følelser, og den har endda sit eget aftryk i hjernen,” fortæller førsteforfatter på studiet postdoc Leah Banellis fra professor Micah Allens forskningsgruppe på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet. 

Professor Micah Allen er sidsteforfatter på studiet, som udspringer af ”The Visceral Mind Project”, et unikt hjerne-kropdataregister, som han har oprettet med støtte fra 91����. At noget er ”visceral” betyder, at det er relateret til kroppens indre. Forskerne i projektet arbejder tværfagligt med datadrevne metoder, hjerneskanninger og teoretisk modellering, og målet med projektet er at forstå, hvordan kroppen påvirker psyken.

Studiet er offentliggjort i det amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

En overraskende opdagelse

Den praktiske del af studiet foregik i en fMRI hjerneskanner, hvor forsøgspersonerne lå i egne tanker i 14 minutter og straks efter blev stillet spørgsmål inde i skanneren om deres tanker, følelser og kropsfornemmelser, og dertil om de havde symptomer på ADHD og depression. 

Det viste sig, at de mere abstrakte tanker var i overtal, men tanker om kroppen dukkede op indimellem, mens forsøgspersonerne lå i skanneren. Der var imidlertid stor variation i, hvor ofte det skete. Og den variation havde en overraskende betydning. 

Mens dagdrømmene generelt blev forbundet med positive følelser, oplevede de forsøgspersoner, som tænkte særligt ofte på kroppen, at de tanker hang sammen med negative følelser. Og dertil mere aktivitet i kroppen, for eksempel pumpede hjertet hurtigere. 

”Min forventning var at se en følelsesmæssig sammenhæng, men ikke i negativ retning. Så det var overraskende. Man kunne tro, det hang sammen med oplevelsen af at ligge i skanneren, men et andet studie uden skanner har faktisk siden vist samme resultat,” siger Micah Allen. 

Og overraskelsen blev ikke mindre, da forskerne sammenholdt svarene om følelser med forsøgspersonernes score på symptomer, relateret til ADHD og depression 

”Personer med mange tanker om kroppen og negative følelser, havde en lav score for symptomer på depression og ADHD, og omvendt havde dem med få tanker om kroppen en høj score,” fortæller Leah Banellis.

”Det lyder som et paradoks, men vi mener, det kan være en slags byttehandel: at tænke på kroppens signaler kan i øjeblikket føles ubehageligt, men på den lange bane giver det en fordel,” siger hun. 

I forhold til sammenhængen med symptomer på ADHD og depression bemærker Micah Allen: 

”Forsøgspersonerne svarede på, om de havde nogle af de symptomer, som forbindes med ADHD og depression. Hvorvidt de havde en diagnose indgik ikke i studiet for deltagerne repræsenterede et udsnit af den generelle befolkning. Derfor svarer vores fund ikke nødvendigvis til, hvad vi ville finde hos dem, der lever med depression og ADHD. Det mangler vi endnu at undersøge.” 

Forsøgspersonerne svarede også på, hvilke dele af kroppen de tænkte på, og det viste sig, at tankerne især kredsede om åndedrættet, og så var de optaget af kroppens bevægelse. I mindre grad tænkte de på de enkelte organer, på hjerteslag og aktivitet i mave og tarme. At de tænkte så meget på bevægelse, kan dog hænge sammen med, at de lå I et smalt rør, og skulle ligge stille, peger forskerne på. 

På hjerneskanningerne kunne forskerne se, at body-wandering har sit eget aftryk i hjernen. Også det kom bag på forskerne, fortæller Micah Allen.

”Vi så ikke så meget aktivitet i de områder, vi kender fra mind-wandering. Så vores forskning tyder på, at body wandering er en komplementær tilstand til mind-wandering.”

Mens Mind-wandering aktiverer områder i hjernen for planlægning, refleksion og andre former for højere tænkning, fører body-wandering også til aktivitet i netværk, der overvåger signaler fra kroppen og regulerer, hvor vågen eller aktiveret kroppen er. 

Samlet set tyder resultaterne ifølge forskerne på, at tankerne, når de vandrer, er langt mere forankret i kroppen og præget af følelser, end vi hidtil har troet. Og at forbindelserne mellem krop og tanker er komplekse og individuelle. 

Leah Banellis ser et umiddelbart potentiale i at tage højde for studiets resultater i kropsterapi.

”Studiet viser, at det er vigtigt med individuel terapi. Mennesker, som i forvejen er opmærksomme på kroppen, risikerer at blive mere nervøse og negative, hvis de fokuserer mere på kroppen. Omvendt kan dem, som ikke er i så god kontakt med deres krop, måske have gavn af at mærke efter, for de er måske i større risiko for at udvikle depression og ADHD.”

Et nyt kapitel 

Leah Banellis er i gang med at undersøge samspillet mellem mave, hjerte, lunge og hjerne. Og Micah Allen undersøger bl.a. om medicin kan påvirke kommunikationen mellem krop og hjerne, bl.a. betablokkere, som blokerer virkningen af stresshormoner, og vægttabsmedicin med hormoner, som påvirker signaler mellem mave-tarm og hjerne. 

Micah Allen fortæller, at næste step bliver at afdække kompleksiteten i body-wandering, og undersøge variationer i befolkningen, på tværs af kulturer, alder og i forhold til fysisk og mentalt helbred.

Og listen med mulige forskningsemner er lang. Micah Allen vil blandt andet gerne undersøge, om man kan blive hængende i en tilstand af enten mind-wandering eller body-wandering, om body-wanderings aftryk i hjernen kan bruges som en målestok for, hvor følsom man er for mentale forstyrrelser, og om det er muligt at regulere forbindelsen mellem krop og hjerne ved hjælp af medicin, målrettet vejrtrækning eller hjernestimulation. 

Professoren betragter det nye studie som starten på et nyt kapitel i udforskningen af dagdrømme. 

”Mind-wandering er grundigt udforsket, og alt, hvad man har undersøgt om mind-wandering, kan vi nu begynde at undersøge om body-wandering. Vi er kun lige begyndt.”